Du kan søge om ledighedsydelse, hvis du er berettiget til et fleksjob.
Betingelser for at få ledighedsydelse
Det er en betingelse for at få ledighedsydelse efter, at du er visiteret til fleksjob, at du umiddelbart inden har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet eller har modtaget revalideringsydelse.
Udbetalingen forudsætter i øvrigt, at du opfylder en række betingelser bl.a., at du ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Det forudsættes endvidere, at du er til rådighed for tilbud om fleksjob mv.
Hvad får du i ledighedsydelse?
Ledighedsydelsen udgør mellem 91 pct. og 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.
Ledighedsydelse udbetales for 5 dage om ugen og udbetales månedligt.
Hvis du har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen.
Hvor skal du henvende dig?
Hvis du vil søge om ledighedsydelse, skal du henvende dig til din kommune. Kommunen har pligt til at vejlede dig om reglerne.
Du kan klage over kommunens afgørelse til beskæftigelsesankenævnet, som hører til statsforvaltningen i din region.
Arbejdsdirektoratet vejleder generelt om reglerne, men kan ikke gå ind i den konkrete sag.
Vil du vide mere om reglerne om at få et fleksjob, kan du henvende dig til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Du kan læse mere om fleksjob og ledighedsydelse i Det Centrale Handicapråds pjece ”Fleksjob”.
Sidst opdateret: 25. februar 2009 - Ansvarligt kontor: Y1
Pjecer
Regler
Eksterne links