Hvis du opholder dig i udlandet, skal du som udgangspunkt holde din ferie som normalt for at få udbetalt dine feriepenge.
Hvis du under dit ophold i udlandet er forhindret i at holde din ferie, fordi du er i et ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af den danske ferielov, kan du under visse betingelser alligevel få udbetalt dine feriepenge.
Hvis du fratræder dit lønarbejde og framelder dig folkeregisteret i Danmark i forbindelse med, at du tager ophold i udlandet, kan du få udbetalt alle dine feriepenge fra såvel foregående som indeværende optjeningsår. Du skal dokumentere, at du har frameldt dig folkeregisteret over for den, der administrerer dine feriepenge. Du kan få dokumentation for din framelding hos din kommune.
Færøerne og Grønland
Færøerne og Grønland har egne ferielove. Hvis du flytter til Grønland, sidestilles tilmelding til det grønlandske folkeregister med en framelding af det danske folkeregister.
Sidst opdateret: 18. juni 2008 - Ansvarligt kontor: Y3