30. september 2009

Nyhedsbrev til a-kasserne - nr. 33/2009

Ny organisering i Beskæftigelsesministeriet - Overflytning af områder fra Arbejdsdirektoratet

Fra den 1. oktober 2009 har Beskæftigelsesministeriet fået en ny organisering.

Det betyder, at lovgivning og øvrige regler vedrørende midlertidige forsørgelsesydelser:

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Kontanthjælp
  • Starthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Særlig ydelse
  • Revalideringsydelse samt
  • Sygedagpenge

fra og med 1. oktober 2009 er overgået til Arbejdsmarkedsstyrelsen, Holmens Kanal 20, Postboks 2150, 1016 København K, tlf. 35 28 81 00, eller ams@ams.dk

Tilsvarende er lovgivning og øvrige regler vedrørende permanente forsørgelsesydelser (efterløn og fleksydelse) samt ferieområdet ligeledes fra og med 1. oktober 2009 overgået til Pensionsstyrelsen (tidl. Den Sociale Sikringsstyrelse), Landemærket 11, 1119 København K, tlf. 33 95 50 00, hjemmeside: www.penst.dk (under opbygning).

Feriekontoret flytter dog først til den ny adresse den 20. oktober 2009. Telefonnummer er uændret 38 14 84 84.

Arbejdsdirektoratet varetager fortsat tilsyns- og kontrolopgaver (controlling) med hensyn til udbetalinger og refusion til a-kasser og kommuner samt rådigheds- og visitationstilsyn. Dertil kommer opgaverne i forhold til socialt bedrageri.

Samtidig varetager direktoratet behandlingen af klagesager i forhold til a-kasserne og klagesager i forhold til efterløn.

Arbejdsdirektoratets væsentligste ansvarsområder er således:

  • tilsyn med a-kassernes og kommunernes administration og udbetaling af midlertidige forsørgelsesydelser (dagpenge, efterløn, kontanthjælp mv.).
  • tilsyn med, om modtagere af dagpenge mv. har ret til de ydelser, de modtager fra deres a-kasse.
  • klageinstans i forhold til a-kassernes afgørelser (arbejdsløshedsdagpenge og efterløn).

Henvendelser om nyhedsbreve

Henvendelser om nyhedsbreve, herunder forslag til forbedringer mv., kan rettes til:
Hans Flamand Christensen
Direktionssekretariatet
tlf. 38 14 83 17, e-mail: adir@adir.dk