11. maj 2010
Arbejdsdirektoratet er nu klar med sin rapport fra tilsynet i 2009 om 69 kommuners administration af rådighedsreglerne. Rapporten kan ses her.
Kommunerne har truffet forkerte afgørelser i 388 sager ud af de 1.905 sager, der er blevet gennemgået. Hvis antallet af fejl sammenholdes med det antal sager, hvor tilsynet kunne vurdere kommunernes afgørelser, får man en fejlprocent på 20,4. Det er ikke godt nok.
Direktoratet vil nu målrette tilsynet mod kommuner, der har haft et dårligt resultat ved det første tilsyn, og mod kommuner, der har en væsentligt afvigende sanktionspraksis i forhold til landets øvrige kommuner. Direktoratet vil også i løbet af 2010 tage på tilsynsbesøg i 12 kommuner med høje fejlprocenter. På den måde kan direktoratet forhåbentlig bidrage til en positiv udvikling af kommunernes rådighedsadministration.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Henvendelser om nyhedsbreve, herunder forslag til forbedringer mv., kan rettes til:
Majbrit Rothmar
6. kontor
tlf. 38 14 82 97, e-mail: adir@adir.dk